Rapport 1

Seminaret er forbi. Som man kan se blev der ikke blogget meget fra det. Der var ikke tid, og når der var, var der ingen netadgang. Og når der var det, var man for udmattet til at skrive noget.

Jeg fik taget nogen noter, og jeg tænkte jeg ville prøve at få formuleret, det jeg husker, mens jeg stadig husker det. Flere af seminarets foredrag vil blive trykt/offentliggjort i OEI eller på nypoesi, eller hvor det nu bliver. Jeg husker sikkert forkert nogle gange, og andre gange har jeg sikkert ikke forstået, hvad der blive sagt i det stærkt heterolinguale miljø, men så står fejltagelserne bare for min egen regning og iøvrigt kan folk jo kommentere, hvis de læser dette og gerne vil præcisere, hvad meningen egentlig var. Iøvrigt sker det mest spændende til sådan nogle arrangementer tit i kaffepauserne, og dem var der mange af, og der tog jeg altså ingen noter.

Det startede selvfølgelig med Martins indledning, som står længere nede, med Ingmar, der fortalte lidt om Biskops Arnö og hvad højskolen har betydet for nordiske litterære netværker i præ-internettets tidsalder, og hvad den mon kommer til at betyde i fremtiden, hvor folk kan mødes (og gør det) uden at være på samme sted, og med Annelie Axén, der præsenterede litlive. Det eneste jeg har skrevet ned fra det er "bog≠værk" – jeg kan ikke huske i hvilken sammenhæng Annelie sagde det, men det skulle komme til at blive et diskussionspunkt senere.

Hubert van den Berg tog udgangspunkt i Bourdieus begreb om den begrænsede produktions (sub)felt og stillede det over for begrebet om modkultur. Pointen var, at man på ingen måde kan identificere de to – at noget bliver produceret i begrænsede mængder og ikke til massekonsumption er på ingen måde ensbetydende med, at det sætter sig uden for markedets vilkår. At en bog kun kommer i små oplag behøver ikke at betyde, at den er alternativ. Hubert viste en række eksempler på at dada-kunstnere og -forfattere i høj grad udnyttede kunstmarkedets og samlernes fetich for ... hvad hedder sådan noget ... ja, altså sjældenhed simpelthen, til at trykke deres tidsskrifter i mange forskellige versioner med forskelligt udstyr, så hver af dem blev mere værd på markedet. Limited editions er jo på ingen måde alternative, de er tvært imod kunstinstitutionens emblematiske udtryk, og det er derfor helt ude i hampen at sætte lighedstegn mellem modkultur og smalhed.

I en af kaffepauserne husker jeg osse, at Hubert fortalte, at en anden af klicheerne om den historiske avantgarde, nemlig deres politiske radikalitet, er stærkt problematisk. Det er selvfølgelig sandt, at nogle af de markante skikkelser Marinetti og Breton fx. allierede sig med hhv. fascister og kommunister, men størstedelen af dadakunstnerne (han nævnte Schwitters og mange flere) befandt sig i virkeligheden trygt og godt på den politiske midterbane, enten som medlemmer af de europæiske socialdemokratier eller af de liberale borgerlige partier (Hubert har rejst rundt og forsket helt konkret og biografisk i det emne). Det kunne i og for sig være ligegyldigt, hvis det ikke var fordi den påståede politiske radikalitet ofte kommer til at miskreditere avantgarden som kunstnerisk og æstetisk projekt. Zangenberg og jeg blev enige om, at det nok er Peter Bürger, vi har at takke for den misforståelse.

Resten af Huberts foredrag handlede om den ægte anarkistiske modkultur (han brugte flere gange Ungdomshuset som eksempel) og udviklede sig til en lettere paranoid historie om hvor svært det er at være anonym i netpublikationer, fordi IP-adresser kan spores. Jeg tror, jeg må være faldet lidt i staver her (ikke for sidste gang).

Efter aftensmaden talte Malte om bloggen som en tilbagevenden til en form for litterær offentlighed, der fandtes før moderniteten og massemedierne, Susanne om bloggen som en form for prøvende mumlen, og jeg selv forsøgte at påstå, at en litterær blog, der ikke ville være litterær fordi den handlede om litteratur, men fordi den selv prøvede at være et litterært værk, måtte have tiden som sin centrale æstetiske kategori, snarere end fx. sit (visuelle) design, fordi et sådant værk ville folde sig ud i tiden på en helt anden måde end den tid, vi møder i et trykt værk. Det kan være jeg skriver mere om det ovre hos mig selv senere...

Om aftenen var der de første oplæsninger, og dem kan man høre ovre hos MJM.