Sunday, May 27, 2007

We fade to grey - den litterære blog og etc

Martin Larsen refererer i sin rapport her til et oplæg som Larsen, Malte Persson og jeg selv holdt på seminariet. Tænkte at jeg skulle strikke en lille blogpost (= forholdsvist uforpligtende genre!) sammen udfra mine noter fra den dag. De to spørgsmål vi alle tre fik af seminarielederne lød således: 1) Hvad er en litterær blog? og 2) Hvorfor blogger du? Jeg har tidligere fået lignende spørgsmål, det danske tidsskrift Kvinden & Samfundet stillede mig for noget tid tilbage seks spørgsmål angående blogging, svarene ligger her -- kan være det følgende både ligner og divergerer.

Hvad er en litterær blog? Jeg må starte et andet sted, med at zoome voldsomt ud og forsøge at tale lidt om hvad jeg tror en blog i det hele taget er for noget/er et tegn på. Og her vakler jeg mellem to positioner, mit teknofobiske og mit teknomaniske ben, det bliver nok mit teknofobiske ben jeg vælger at støtte mest på, det ben som hænger sammen med en mere lyssky version af undertegnede. Den norske poet Tone Hødnebø trådte denne weekend frem i Bergen og citerede Brecht på et arrangement: "Den dag jeg kan sige alt til alle er der ingenting igen at sige" (frit efter hukommelsen), udfra dette citat vil jeg påstå at bloggen er medspiller i et fænomen som man kunne snige sig til at betegne som en slags kulturel overbelysning, en bekendelseskultur i udbrud.

Det kollektive øje trænger ind i alle sprækker, sværm- (og skærm-) identiteter summer løs på nettet og taler alt ned og fra-hinanden. I forhold til nyhedsmedierne er blogosfæren præget af rygter snarere end af efterrettelighed (kildehenvisning er ofte very tricky), men også af en langt større kommunikativ udspredning og hastighed, noget som kan fungere positivt når det fx gælder brugeroplysning (1-2-3, dræb et produkt) og forskellige slags uafhængig kritisk virksomhed.

Bloggen kan man anskue som en af de scener hvor nye måder at gøre jeg på bryder ud. Dette udbrud kan sætte repræsentationslogikken i krise, skriften er tilsyneladende "fri" på bloggen/nettet, "more real than real" - yes, endnu et Reality-fænomen som tager patent på det autentiske, læs sandheden om x på nettet in her own words wow! og hvem er Lonelygirl15 really? The heat is on.

Eller hvad? Martina Lowdens dagbogsroman "Allt" (her er h.h.v. en småsur og en glad anmeldelse) fremviser en eksperimentel praksis (påstår jeg) hvor et selv folder sig ud via den teknologi som skriften er, et selv foldet ind i sin kontekst, i kæder af sceniske situationer hvor et nydende samspil mellem subjekt og objekt viser sig i skrift, selvet læsende-skrivende og skrivende-læsende. Skriften er en skole, et selvopdragelsesprojekt, et eksperimentarium. Og/eller en magtudøvelse eftersom opdragelse jo skulle bevirke at en form træder frem. Så tæt er magten på huden, som Textkollektivet siger det så fint herunder: "Få upp det ur halsen, rummer, in i alla rum, alla rum är en del av halsen, halsen är ett rum, nätet finns också där."

Men jeg er sikkert ved at rode mig bort og skal blot lægge 2-3 spor til ud. I Danmark før seminariet læste jeg i en af de tre gadeaviser (finder intet link) om fire bloggere som var blevet "afsløret" som "falske" - hvilket vil sige at de som Lonelygirl15 var skuespillere. Jeg er interesseret i sproget som benyttes her og ser det nok symptomatisk for den danske situation pr. idag. Samme mistænkeliggørende retorik har hersket i forhold til forfattere som Beck-Nielsen, Leth etc. For det er slut på eksperimentet i Danmark, vi er nået frem, nok tull nu. Luk Christiania ned, jævn Ungdomshuset på Jagtvej 69 med jorden. 60-talsarven, det sociale eksperiment, ligger brak tilbage; vi fjerner det sidste snusk, fint. Bloggere som "afsløres" som "falske" er i Danmark ikke kunstnere som bedriver identitetseksperimenter i et nyt medie, men uærlige individer, ikke til at stole på.

Mais encore une fois, hvad er en litterær blog? Bloggen som en langvarig atombombeblitz der udjævner alle forskelle, overoplyser alle kroge og hjørner. Udslettelse eller potentiel udvidelse; identitetseksperiment, kritisk praksis? Jeg skal forsøge
at koble op til et par konkrete eksempler i det følgende.

Man har nævnt bloggen i forbindelse med demokratisering. Bloggen ville demokratisere mediet, men endte med at demokratisere talentet, med hilsen til Andy W. To eksildanskere her i Bergen blogger, lad mig bruge disse som eksempler for en stund. Begge blogge udøver demokrati (det følgende er sat op vældig s/h, desuden skal det nævnes at begge blogge er lidt trætte i øjeblikket, dog sjældent dødeligt inaktive), men de gør det på hver deres måde. Martins blog (...) er parlamentarisk, en sag lægges frem og en mening ytres. Mikkels blog Shädy Äcres er grænsesøgende (/anarkistisk) - den mumler, bruger billeder, collage og fortællinger, tester løbende ytringsfrihed og bedriver aktivisme. At sige og at gøre. En litterær blog ville vippe mellem de to, eventuelt i en opløsning af skellet.

Jeg nævnte på Biskops-Arnö Maltes blog som et eksempel på en repræsenterende blog og min egen som et eksempel på en mumlende, skriblende blogpraksis. Lige i øjeblikket fungerer min blog godt nok primært som et telegrambureau, men stadig med en vis affinitet for det "indforståede" udsagn, altså en tildækkende snarere end en anskueliggørende blogskrift. Må bare kaste hænderne i vejret og tilstå at min øvrige kritiske praksis (klarhedskrævende!) danner et sug i mig efter det ufærdige, efter et kollapset sprog.

Derfor vil jeg påstå at min blog taler mod mig snarere end med mig, den er (/har potentiale til at virke) destabiliserende hvor Malte pretty much er = Malte på Errata som dermed også er en platform der stikker længere ud i den rigtige offentlighed end fx Claws Talks gør/har planer om at gøre.

Et sidste eksempel skal være Herr seminarieleder Serups blog Kornkammer. Og dette skal blot forme sig som en kort bemærkning. Kornkammer oplever jeg som en slags one-man-coorporation. Bloggen kan tage ferie (den er altså et arbejde, den har forpligtelser og den har fritid), den er et forlag, der lejes skribenter ind og Serup bestiller tidsskrifter med løfte om omtale på bloggen = institutionens velkendte praksisser overført til blogformatet.

Og hvad vil jeg sige med alt dette? At den litterære blog kan gradbøjes i nuancer mellem lys/mørke måske? Spørgsmål nummer 2) blæser i vinden og konklusioner er i øjeblikket udsolgt, skal blot slutteligt komme med en teknisk bemærkning angående nærværende blog: vi har brug for software! Vi har brug for en lille trackliste ude i sidebaren som fortæller hvem som sidst har kommenteret hvor - for her foregår masse parallelle diskussioner og jeg synes det er synd hvis nogle tråde skulle gå tabt.

9 comments:

Martin said...

Intet behøver at gå tabt af teknologiske grunde. Der er et kommentarfeed her:
http://publicering.blogspot.com/feeds/comments/default

Susanne said...

Aye, there's the rub! Jeg har været sen til at tage feeds i brug.

MGL said...

Lang og lite gjennomarbeidet kommentar til denne posten er er å finne på min egen blogg. Den ble bare litt for lang for det her kommentarvinduet. Og så ville jeg bruke blockquotes og sånn. Kort sagt: ikke selvpromotering.

MGL said...

Vi bør vel holde kommentarene her, forresten?

Sara said...

Mikkels blogg. HMF.

Mikkel said...

Mikkels provo-forum, tak.

Susanne said...

Sorry, Sara, der skulle selvsagt stå Saras-og-Falks-og-Mikkels-blog, jeg blev fanget af de her broderlige M-rim.

Anonymous said...
This comment has been removed by a blog administrator.
Anonymous said...

http://thequill.bloggr.no/