VELKOMST TIL BISKOPS ARNÖ

//Martin Glaz Serup

Når vi i invitationen til Litlive og Biskops Arnös seminar har valgt at inkludere et citat at Charles Bernstein der siger at “Literature is never indifferent to its institutions. A new literature requires new institutions”, er det fordi vi godt kunne tænke os at fokusere på fremkomsten af en ny litterær offentlighed. Undersøge om der overhovedet findes sådan en, og hvis der gør, finde ud af hvordan den ser ud, hvori den består og hvordan samtidens webpublicering og de miljøer og udvekslinger den skaber og selv er skabt af, ligger i forlængelse af den tradition little magazines og small presses udgør. Med særligt fokus på de netværk og institutioner en (litterær) offentlighed altid består af – sociale, ikke mindst. Seminaret handler altså ikke snævert om at publicere på nettet, men i høj grad også om at publicere på nettet, fordi det ser ud som om det blandt andet er her der sker en masse. Her der findes en masse ikke-kommercielle, uafhængige og selvorganiserende initiativer. Blogs, nettidsskrifter, netforlag, mailinglister og forskellige andre elektroniske udvekslingsfora. Her der opstår alternative, ekstremt lettilgængelige publiceringsformer, der i sig selv er med til skabe en ny (type) litterær offentlighed. I Norden og måske globalt. Det er i hvert fald nogle af de ting vi gerne vil diskutere på seminaret om Alternativ publicering / Litterær innovation?

Udover, eller samtidig med, at undersøge spørgsmål omkring nettets specielle muligheder - gratisprincip, tilgængelighed, nedbrydning af geografiske grænser, demokratipotentiale, muligheden for umiddelbar publicering, umiddelbar interaktion, hastighedens effekt på indhold og form og så videre - er det tanken at en del af vægten i seminaret således kommer til at ligge på hele idéen om udvekslingen. Hvor den finder sted netop nu, hvordan den gør det og hvad den gør.

I det essay fra 1993, der har givet seminaret sin titel - Provisional Institutions: Alternative Presses and Poetic Innovation – indleder Charles Bernstein med det retoriske forslag:

“Imagine that all the nationally circulated magazines and all the trade presses and all the university presses in the United States stopped publishing or reviewing poetry. New poetry in the United States would hardly feel the blow. But not because contemporary poetry is marginal to the culture. Quite the contrary, it is these publishing institutions that have made themselves marginal to our cultural life in poetry.”

Udgangspunktet for essayet er at det spændende, det egentligt nye i amerikansk poesi allerede sker andre steder end i de etablerede akademiske institutioner, medier og mediehuse. At der findes en anden poetisk økonomi og organisering end i det typisk konservativt topstyrede, centraliserede og kommercielt funderede system. Bernstein skriver om oplæsninger, small press magazines and books som ”the most vital site of poetic activity”, ikke mindst fordi disse steder virker som dynamiske mødesteder hvor ideer kan blive udvekslet og miljøer og forskellige konstellationer etableret.

Selvom seminaret her ikke er tænkt som et poesiseminar, og selvom jeg ikke personligt tror på en så stiv, om end retorisk, dikotomi som Bernstein lægger for dagen – alt det interessante sker vel ikke udelukkende udenfor de etablerede institutioner i Norden, men nok snarere i en vekselvirkning med disse – er der alligevel mange lighedspunkter mellem en del af de nordiske aktører der er til stede i dag, og de forskellige dele af den samtidige amerikanske poesiscene Bernstein præsentere i sit essay. Økonomien er anderledes end markedets. Folk her arbejder ofte con amore, symbolsk aflønnet om overhovedet. Folk her medvirker ofte til at generere et lokalt miljø omkring sig – det være sig fysisk eller virtuelt eller begge dele – samtidig med at de indgår i et rhizomatisk netværk der hele tiden forskydes i forskellige konkrete manifestationer, på nettet, i papirform, i form af oplæsninger eller festivaler eller et seminar som dette. Selvsagt bør man ikke være blind for at vi, simpelthen ved at være her i dag, også er med til netop at udbygge dén eksisterende litterære offentlighed, som seminaret i sig selv er en undersøgelse af eksistensen af.

OEI, EPC Scandinavia, UBU web, Litlive, Biskops Arnö, Nypoesi, Kritiker, FSL, Audiatur, BergensBrag, Biblioteket Gasspedal, Nordisk Avantgardenetværk, Horisont, Ett Lysanda Namn, Au Petit Garage, H-Press, Basilisk, Vagant, Outsider Magazine, Hvedekorn, Københavns Poesifestival, Smått forlägt, Verbale Pupiller, Swinging with Neighbours, O-tidskrift, forfatterskolerne i Bø, i Bergen, på Biskops Arnö, i København, Fabrik, Textmässan, Sigrid Undsetdagene og så videre og så videre.

Man kunne spørge hvad denne lange række, vilkårligt opremsede websites, magasiner, aktionslabels, forskernetværk, festivaler og skoler har til fælles. For nu ikke at nævne nogle af alle de litterære blogs og netaviser med meget mere der findes. De har selvfølgelig det tilfælles at de alle sammen findes som et eller flere punkter langs de flugtlinjer der også udgør en alternativ nordisk litterær offentlighed, men måske mere substantielt kunne man svare med en parafrase af Bernstein, at de også udgør konstellationer af aktive læsere, der alle er interesserede i udveksling, men ikke nødvendigvis i kollektivitet. Eller at ”…the alternative poetry press are less concerned with evaluation than with interaction, participation and partisanship (…)”.

Sådan et sted er seminaret her altså tænkt som – et samtalens. Og forhåbentlig kan et seminar som dette i bedste fald berede en struktur for et indhold, en diskussion, der kan vise sig givtig og god – og for eksempel belære mig om islandske og færøske og måske grøndlandske initiativer som jeg, hvad listen ovenfor bevidner, ikke ved meget om.

Undervejs i Bernsteins altså 14 år gamle essay, når han at forudsige nettets kommende betydning for poesien, for litteraturen. Han skriver:

”It seems certain, however, that the net will be a crucial site for the distribution of works of poetry, especially out-of-print works, as well as for information on obtaining books and magazines, and, I suspect, for long-term local, national and international exchanges of ideas and work in progress.”

Seminaret er tænkt som en mulighed for forskellige forfattere og (net)aktører for at møde hinanden, etablerer og videreudvikle netværk og for derigennem, igennem samtalen, udvekslingen, at berige hinandens arbejder.