Thursday, May 17, 2007
I forlængelse af Paals indlæg vil jeg gerne pege på kommentarfeltet; jeg synes det kunne være rigtig interessant, hvis nogen tog tråden op og tog hul på en diskussion af det oplæg, dén intervenerende kollektivoplæsning, hvad gjorde den, hvad ville den, hvad dislokerede den, hvordan, hvorfor - og måske særligt: hvorfor ikke!? For eksempel er jeg ret interesseret i intentionaliteten bag - ikke mindst fordi teksten jo ikke er tilgængelig, som sådan, ikke endnu ihvertfald; Sara, for eksempel, hvad handlede det om?
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
3 comments:
Altså, jeg er jo ikke Sara eller noen av de andre (svenske) jentene som var med på det kollektive innlegget, men her er så stille, så jeg tar opp tråden... Det var da en feministisk happening, var det ikke? De sørget i alle fall for en bedre kjønnsbalanse i seminarrommet med innlegget sitt (i beste Litlive-ånd, for øvrig, vi er jo nokså harde på kjønnskvotering. Dessverre kan vi ikke bestemme at det skal være 50-50 på denne bloggen, så her er det for øyeblikket bittelitt skjevt...)
Innleggets litterære form ble jo også stående som en kritikk av den diskursen vi var i gang med... men akkurat hva som egentlig var galt med den (utover at den var litt dominert av "mansröster"), lurer jeg på. Men det kan jo godt ha vært meningen, at vi skulle lure på det? Men slik jeg husker det, var det en god del av replikkene som handlet om å være kroppslig tilstede, tilstede i kroppen? Og så husker jeg en replikk om at det går an å innta flere posisjoner samtidig... Vel... Anyone?
Nu finns texten vi läste att läsa på bloggen och en kommentar till den.
Jo, jag hade delvis en önskan att stanna kvar efter middagen för att delta i det sista av utvärderingen/uppsamlingen och det var synd att missa vad som sades där och att kunna replikera på vår läsning (som ju inte fick någon kommentar alls efter vi läst). Av olika anledningar valde jag istället att åka till Stockholm. Att det hela var en drive-by tycker jag är en underlig jämförelse, eftersom vårt inlägg skedde på den avsatta tiden för avstämning och inte var en våldsakt. / Sara
Sara,
jeg synes faktisk at jeres intervention fik en kommentar, den kunne sikkert have kommet spontant fra flere - overraskede, overrumplede (her holder jeg mistroen i stram snor) - munde end fra den som talte, men så vidt jeg husker sagde den som tog ordet noget i stil med: "Ja, for at vende tilbage til det væsentlige ... " - noget sådant. Dér var vi nok nogle flere som skulle have reageret for denne manøvre gjorde at ting fortsatte "som vanligt", uden at I fik noget direkte svar der og da. Der kom i øvrigt lidt forsinkede, men kraftige reaktioner ved middagsbordet og sagen (her referer jeg desværre mest til handlingen som sådan, ikke til teksten) er blevet heftigt diskuteret og bliver det forhåbentligt også videre, nu hvor I har lagt teksten plus kommentar ud her på bloggen.
Med bittesmå (åja) bogstaver må jeg bare beklage mit eget fravær på størstedelen af seminariet, noget som skyldes vaklende helse - I'm better now, btw.
Hm! Det er en smule svært at udtale sig begejstret i forhold til en debatinterventionerende flerstemmig tekst som jeres (jeg holder på at læse den nu!) - så vel som til handlingen i sig selv. Jeg synes vel at udifferentieret begejstring bliver for meget af en hæmmende vatdyne, et problem man kan sige "subversiv" kritisk kunst ofte støder på, hjernedød omklamring. Så jeg vil blot - indtil videre - sige tak. Jeg opfattede helt klart jeres indspil som et debatindlæg og grunder stadig over en måde hvorpå det kan besvares.
/SC
Post a Comment