preussisk valsetakt

aanden og sjælen danser til hen til kommoden ved musens fødsel danser roserne under solen jomfruen og guden danser kinddans hen til en ung digter som hun danser videre med i det højere liv dansende til den natlige sangerinde holder inde og selv danser som vandet i fossen der pjasker på rosenmøen i sin dans over engen forvandlingerne blandt de dansende og lina får dansens krans til helbredelsen af det eene nemlig dansen for det udvalgte par nummer syv nattergalen og natviolen der trampes under ridder edvards dansende klumpfod mens hans nærmer sig til hjertets dansetakt det tilkommende ligger plant ud for aftenrøden’s dansegulv og myrtegrenen danser balstyrisk i vinden sådan er tidens sejer en runddans til lykken og camoens gebis danser alene mens liljen og dugdråben har fundet sammen i en salomedans ved et æbletræ de tvende dråber holder skarpt øje med alle dansens trin og den unge digters klage mens han danser ud på toilettet ved seraphines fod skyller han ud og danser spastisk foran spejlet trækfuglen er gået i seng og danser i søvne mens tiderne går i dans og sonnetkrands med hymen til vandet er ladt i stikken på en stol i dansesalens hjørne til søvnen begynder at snige sig ind blandt de der ikke danser men elskovsbaalet flammer under de dansendes fødder til våren puster det ud til lidelsens charis tramper på det og til septembermaaned henter en skumslukker ind på dansegulvet den røvede brud hviler fødderne før hun tager dem på nakken igen og danser videre i vaaren til musen vokser med opgaven og giver danselektioner til en krigssang og ind kommer et dansekompagni med soldatersang på marchen og læben nogle er danset ud i haven for at se på stjernelil én bejler til min søster paakaldelsen af ordensmagten og blomsterne fra de dansende får etaten til at tage teten og give en påtale til bagtaleren og derefter en opfordring til alle om at danse og runddansen tager fart for nat-dueposten ankommer sammen med kong hadding det er et helt æventyr til de døde begynder at banke på og spørge om de også må svinge benene i en dans og den døende tager sig en sidste svingom vahls død bliver dog for en kende for meget for de tilstedeværende dansere og b. anker beder dem sammen med ludvig staffeldt om at forlade dansen inden blomsten visner jesus christus beder pianisten om et oratorium til musen siger stop

efter indholdsfortegnelsen til Schack Staffeldt: Nye Digte, 1808